Sommerferie i Kroatien 2015

 

Endnu en gang gik turen til Kroatien, og igen i år til Bijela Uvala

Vi kørte hjemmefra lørdag morgen kl. 04.30 og ankom til Camping Katzenkopf
omkring kl.15.00 lørdag eftermiddag.

Søndag morgen kørte vi kl. 4.30 og ankom til Kroatien kl. 15.00,
lige i tide til en tur i havet og en kølig på Bungy bar :)

Vi havde bestilt plads hjemmefra og fik denne gang en plads i første række mod havet (C17) super stor plads, vejret har været perfekt vi har kun haft en enkelt aften/nat med regn og torden.


Regn og torden tirsdag aften
Sol igen onsdag morgen

 

Pladsen ligner sig selv dog er pool området blevet mere end dobbelt så stort, det er virkeligt lækkert nu og for engang skyld brugte vi det faktisk et par gange.

Det blev også til en tur med toget til Funtana, super aften med fantastisk mad på resturant Marina



Rovinj by er altid en fantastisk oplevelse, også denne gang var vi en tur i byen


Denne gang nåede vi også en tur til Pula, vi valgte betalingsvejen derud og landevejen hjem. Tidsmæssigt kan det bedst betale sig med motorvejen, men man får set lidt mere af naturen hvis man vælger de små veje.

 

Lidt billeder fra Pula, super flot by med rigtigt mange gamle bygninger.

 

 

Ikke langt fra campingpladsen ligger der en vandski lift/bane, for første gang var vi ovre for at prøve. Stort set alle der prøvede kom op i løbet af de 5 forsøg man har. Største problem var at klare svingene, men efter et par ture lykkedes det faktisk at komme rundt.

 

Lidt billeder fra vandskibanen

 

Vi kørte fra pladsen søndag morgen kl. 7.00 med GPS`en indstillet og ankom til Camping katzenkopf kl. 14.30, efter en enkelt overnatning var vi hjemme igen torsdag eftermiddag